Jeg sidder her med uro i mit sind
Ligesom den blæsende vind
Der er aldrig ro i mine tanker
Mit hoved banker og banker
Jeg må bare sætte en facade på
Alting kommer nok til at gå
Jeg prøver at holde mine følelser inde
Men jeg bliver snart til knækkende pinde
Fester hjælper mig på at glemme
Men mine uroligheder er for slemme
Alkohol hjælper mig i et kort stund
Lige indtil jeg rammer flaskens bund
Jeg søger hjælp men det virker ikke
For alt de kan gøre er at lytte og nikke
Så jeg spilder store dele af mit liv væk
Til sidst giver det mig et belastende smæk
Smerten inde i mig stiger og bliver stor
Jeg skriver et brev og finder en snor
Jeg ser for mig kun en løkke
Det vil nok giver mig den ønskende lykke