Sorte tanker flakker rundt
som ravne i træets krone
sidder de på rad og række
ventende på et bytte
Med ét angriber de i flok
overvælder mig, forsvarsløs
Nytter det at kæmpe imod?
De er der alligevel altid
klar til at jage al fornuft på flugt
Slår igen, uengageret, automatisk
ænser ikke, at jeg også sparker til duen
der lyser imod alt det sorte
Ser den i måske sidste øjeblik
- er det nu for sent?
Er den min redning, et lille håb?
Kan jeg leve med døden i sindet
uden at dø en smule mere
for hver dag der går?
Er kampen allerede tabt?