Begraver mig under dynen
og ligger helt stille - musestille,
måske er der ingen, der hører mig,
eller ikke nogen der ser til min side.
Telefonen er godt begravet
under hynderne inde i sofaen,
batterierne er pillet ud af ringeklokken,
og stereoanlægget er gabende tavst.
Jeg har ryddet op i mit hoved,
fjernet alt det der altid gør ondt,
kappet ledningen til alle forbindelser,
ingen fjender, ingen venner - ingen.
Øjnene ser tomt på dynens lyseblå,
tænker kun på himlens endeløse bue,
gemmer og glemmer angst og rædsel,
glemme ønsker, drømme og ambition.
Fortiden er fortid og helt "deleted",
problemer er noget alle de andre har,
hos mig er livet blevet lyseblåt - alt godt,
og jeg synker langsomt ned i intetheden.
Jeg har lagt det hele - livet - bag mig,
de sure miner er forsvundet ud til højre,
hører slet ikke at kæresten ikke vil mere,
ser ikke grådens striber på mit ansigt.
Nej her er livet nu blevet lyseblåt,
og under dynen gemmer jeg mig godt,
gemt væk fra verden, tænker ikke på en disse,
"åhh for helvede - nu skal jeg op og tisse!"