Du har sat dine spor
I et fordybet ar
Der er forsvundet
Ind under min hud
Helt ned i mine lag
Alle mine segmenter
Som en torn,
Der borede sig igennem
Den bløde facade
Af tillid til dig
Og de ord du sagde
Jeg er krænket
Taget på
Forstummet
Fortumlet
I dine lænker
Som jeg ikke kan frigive mig af
De binder mig fast i fortiden
Og klamrer sig om mig i nuet
Som en skygge
Der gemmer sig i mørket
Der kommer frem i lyset
Når jeg selv er placeret
Samme sted
Du kommer snigende
Trykker i mit ar
Trækker i det spind
Som du lavede
Da du fangede mig
Som et insekt
I din favn
Du fortærer mig levende