På denne grå dag får vinden trukket mine tanker med rundt i mørket
Vandet bryder igennem skyerne, i takt med at jeg bryder igennem mine fortrængninger
Regndråberne rammer mit ansigt, som små glimt af erindringer
Lader tankerne falde tilbage til en tid domineret af fortvivlelse
prøver at skildre min virkelighed i håb om indlevelse
Min mor hun var alene med sygdom i hendes sind
Mit eget liv der har være ligeså turbulent, som denne December-dags vind
Tvunget til at se min mors smerte
så jeg valgte frivilligt at blive fjernet
Mine mors aftaler havde altid en skuffelse i vente
så jeg blev overladt til en flok pædagoger, som alle sammen var inkompetente
Rødderne blev gang på gang trukket op, indtil jeg blot selv blev en af dem
Har altid prøvet at åbne op for mig selv, indtil de låste mig inde igen
Jeg mærker en lille klump i halsen
Smiler til de folk jeg møder på min vej, imens jeg prøver holde masken
Jeg kender ikke navnet på denne vej, men mit hoved centrere omkring gamle dage
Mon jeg går på barndommens gade
Vejen foran mig er diset, og jeg kan ikke se noget
Men jeg fortsætter ubekymret, fordi jeg har så ofte vandret i tyk tåge
Den kolde sydøstenvind gør ondt når den bider
Jeg er tæt pakket ind året rundt, fordi har hele mit liv gennemgået kolde tider