Hvor er hun smuk, min kæreste, hvor er hun smuk!
Hendes øjne er som turtelduer sammen på grønne grene.
Hendes hår er som vindens kærtegn af guldne marker,
blidt bølgende ned over tankernes og følelsernes bjerge.
Hans hoved er for mig som et smykke af det reneste guld,
og hans læber skinner mildt, lokkende som duftende liljer,
håret sort som ravnes fjerdragt med lokker som klaser af frugt,
øjne der blinker i solen, som vand i det rindende vandløb.
Hendes tænder er som de smukkeste perler,
høstet med kærlighed op af havets frodighed.
De skinner fugtigt lokkende og lovende,
alle som hvidt guld i hendes smils stråleglans.
Hans faste krop står foran mig og lover mig evig tryghed,
når han ser på mig, ændres det stolte og herskende blik,
til de blideste kærtegn, der som en lise rammer min krop.
Hans nærvær fylder mig med begær og gør mig blød.
Kom, lad os flette hænder, og lad os løbe!
Vi tager hinanden i hånden, går ind i kammeret.
Lad os elske og glæde os over hinanden,
beruse os i vores elskov, som var det liflig vin.