Jeg ser fjerne kruseduller
hører mørket krybe sig større mens
sortblå frynser roterer vertikalt
usynlige godstog tramper
skygger i glasfangne ansigter
vokser til flængende uvished
larmen uanfægtet over løsrevne tage
fragmenter af frådende himmel
puster vrangvendte træer til tælling
ramlende højnes vandspejlet
håbet synker i knæ men jeg tænker
at det snart driver over.