Vi er de glemte tårer.
Som ingen turde fælde.
Vi er dem vi er.
Og vi har ingen helle.
Selv når engle græder.
Deres tårer dem selv foræder.
Blodet fra faldne helte.
Får vore hjerter til at smelte.
Ingen tør nævne os.
Thi det er i sig selv.
At være på trods!
Trods men sandt.
Hvorfor ville ingen.
Os en nådig skæbne spandt?
Hvad er De så bange for?
Magterne, som har os skabt.
Hvorfor vil De lade os gå fortabt?
Hvorfor skal vi så være i Dem forgabt?
D