Der var dage
hvor solen ikke stod op
Kun mitokondriernes ultimative krav om ilt
Tvang lungerne til at ånde den døde luft
Sammenkrøbet i sengens åbne grav
I en verden af støv
Hvor dynens omsluttende fosterhinde
Skilte livet fra døden
Hvor alene Guds varme hånd holdt liv i et hjerte
Som ikke kunne selv