Jeg tænker tit tanken:"Praktisk ville det fungere, som et hanstik i et hunstik. Ellers ikke".
Vore holdninger og meninger er som hund og kat. Du og jeg er altid kontrære og på tværs. Vi har haft de mest vidunderlige diskussioner og indædte magtkampe. Jeg ved hvad du står for. Jeg er ikke i tvivl.
Kun du kan få mig op i det røde felt. Jeg er ellers flegmatiker. Men du nærmer dig ubehøvlet, passerer alle stopskilte uden respekt, og så bliver jeg sur. Omvendt ved jeg godt, at mine magelige stole ikke er din kop the.
Når vi danser på knivsæggen, gør det ondt. Jeg mærker, jeg er i live, modstandskraftig. Livtag bryder med hinanden. Står fast indtil vi vælter. Efter vore kampe rejser jeg mig altid igen. Styrket, skærpet, skarptsleben. Min hjerne nyder udfordringen.
Her mellem argumenterne skabes, holdning, mening og ide.