7. september
Min håndskrift er stadig jomfruelig, du har endnu ikke fulgt dens linjers skævvredne flugt med fingerspidsen, men det håber jeg, du vil. Det håber jeg, du gør. Nu, imens du læser dette.
*
8. september
Hvad skal jeg skrive med sådanne sårbare bogstaver? De næste af deres slags du ser fra min hånd. Hvad skal jeg skrive til dig der ikke engang ved, hvordan jeg ser ud? Jeg kan fortælle dig, at de smukkeste træk, jeg besidder, er mine ord.
*
18. oktober
Uden din ubundne, helt umiddelbare genkendelse, uden din anerkendelse og uden alle dine andre kendelser ville jeg blot skrive ud i en rungende misforståelse, jeg ville skrive ud i manglen på ordlyd.
*
2. november
Langsomt har du bredt dig ud over mit papir, din skønhed er udenfor nogen beskrivelsers rækkevidde. Du skal vide, at al tilbedelse peger op efter, også mine øjne vender sig mod himlen, når jeg lytter til din stemme i telefonen.
*
4. november
Ingen adjektiver kan til fulde beskrive hverken klarheden eller klangen i din tale. Under L griber jeg prøvende ud efter let og lys og luftbåren, men måden, hvorpå du får mig til at stige til vejrs, kan i sidste ende ikke italesættes.
*
22. december
Hvem havde nogensinde forestillet sig, at jeg skulle få lov at skrive om noget, om nogen, om dig der allerede uden mine pynte-ord er fuldstændig og perfekt.
*
30. januar
Når jeg tænker på dig, tænker jeg på blomster i vaser, farverige liljer og silkepæoner der udfolder sig frit, jeg tænker på det danske sommervejr, sådan som vi er nødt til at elske det, først derefter tænker jeg på den stille lyd af dit smil.
*
14. februar
Sproget findes for at gøre grimme ting smukkere, det er skriftens første funktion, men jeg skriver ikke det grimme smukt for din følsomheds skyld. Efter jeg lærte dig at kende, er ingenting nemlig længere grimt.
*
20. marts
I mine nyfundne øjne med deres rosenoptik ser alle ting smukke ud. Også resterne fra vores liv i går, mågerne som hænger over det efterladte, de hænger over hovederne på os, hver især.
*
11. april
Du er nu et drømmesyn, dit ansigt tager på en lang nats rejse mod dag mellem min computerskærms flade og min dybeste søvn. Kærligheden er ikke udelukkende gjort af vågne tilstande.
*
21. april
På drømmefangerisk maner holder jeg fast i mine midnatsforestillinger om en fremtid i dine hænder. Jeg sover ind i en verden, hvor der aldrig er mere end tre dage til vi ses.
*
9. maj
Når du ser mig, må du ikke dømme mig for hurtigt, vent til jeg har åbnet munden. Jeg taler hellere i ord end jeg taler i førstehåndsindtryk. Min stemme skal nok føre sig selv sikkert frem, til dig.
*
10. juni
Afstanden mellem Hovedbanegården og den jyske hede måles ikke i mil, men i vande og broer, jeg vil vente dig hvert sekund din lange dags rejse tager, ligeså bevæget som du må være, vil jeg vente dig.
*
11. juni
Du har læst færdigt, du har fulgt min håndskrift hertil. Hvor jeg skriver vores navne hen over de støvede vinduesglas, så du ved. Hvor jeg står.
*
12. juni
Lad mig blive begyndelsen på os.