Fortvivlelsen har taget bolig
i mine hænder
stille
og
vuggende
ligger jeg
og
betragter mit ansigt
et åndenød
bevæger sig
bag huden
vandspejl
er sorte huller
glemte billeder
beskærmende holdes
livet frem
rynkende sofa
synger om kærlighed
dybblå trægulve
taler om lidelsen
en algoritme
ses i spejlet
præcist
og
lydløst
kommer du
og
betragter mit ansigt
et frit fald
løber sidelæns
og klapper
ihærdige tunger
er legende børn
formindsket minder
ved dine fødder
smeltende ståltråd
glatbarberet skænk
synger om længsel
lysegrå stole
taler om afmagt