I den blå time
-Fortaber jeg mig i pastellerne på den frosne vesthimmel
I januars klare, kolde luft
I den blå time
-Holder jeg øje med om Orion stadig jager Plejaderne
I februar mens kulden bider råt
I den blå time
-Danser mit hjerte mazurka til solsortens jublende fløjten
I marts oppe på gavlen
I den blå time
-Sjipper jeg på fortorvet i træsko og
anorak
I april efter aftensmaden
I den blå time
-Lover jeg mig selv ikke at sove før til
efteråret
I maj når nætterne bliver lyse
I den blå time
-Ånder jeg mosekonebryg i min
have
I juni under de tidligste stjerner
I den blå time
-Spiller jeg fjerbold som flagermus
jager
I juli lige før søvnen tager mig
I den blå time
-Pakker jeg skoletasken med nyindbundne
bøger
I august hvor aftenerne fyldes med lektier
I den blå time
-Letter jeg tusinde hvilende gæs og
ænder
I september når jeg runder Maderne i kajak
I den blå time
-Sparker jeg glødende blade op i
blæsten
I oktober mens aftenskyggen længes
I den blå time
-Sætter jeg tændte lys mellem aftenen og
mig
I novembers sene eftermiddage
I den blå time
-Fører jeg regnskab med de lyse
minutter
I december indtil solhverv
Forfatterbemærkninger
Den blå time er en cyklus gennem året og vertikal gennem livet. Jeg husker den blå time fra mange, mange dage gennem mit liv. Denne særlige overgang, en daglig højtid.
E-bogen kan læses på iPad, iPhone, iPod Touch og Mac, samt andre e-bogslæsere som understøtter EPUB-format.
EPUB (kort for electronic publication; alternativt ePub, EPub eller epub, hvor "EPUB" er foretrukket af formatejeren) er en fri og åben e-bogsstandard af International Digital Publishing Forum (IDPF). Filen har filendelsen .epub. EPUB er designet til ikke at være formateret til et bestemt papirformat, hvilket betyder at e-bogen dynamisk kan formateres til den enkelte e-bogslæsers orientering, skærmstørrelse og skærmopløsning.