I ser mig gå med bare tæer
Ved havet midt en sommer
Jeg samler sten ved bredden nær
De tynger i mine lommer
Her er jeg, ved havets bred
Venter på tidevand
Stenene tunge, tårerne med
Jeg mister min forstand
Lad mig synke, hvisker jeg
Til vandet når min mund
Lad det jeg fandt på min vej
Trække mig ned til bund
Lad mig se den smukke verden
Få et større kendskab
Lad mig svømme kun med smerten
Og stenene som mit redskab
Lad mig se det smukke rige
Og lad mig miste luften
Lad mine tanker blive frie
Og drukne al fornuften
Her kan jeg forandre mig
Gæller dannes på huden
Deroppe er en fastlåst vej
Hernede er jeg uden
Jeg svømmer ikke, jeg vugges blot
Som voksen må man dvæle
Hernede blomstrer tanken godt
I riget for dykkende sjæle