Lad være med at gå. Snak med mig, jeg siger jo noget, en masse.
Alle mine lydløse ord flyder rundt i rummet.
Du må ikke blive sur, jeg kan jo ikke gøre for at jeg fylder så meget.
Jeg ved godt at din vrede ikke varer ved, men den stresser.
Jeg bliver siddende, så bliv.
Jeg ville ønske jeg kunne lade tårerne falde,
men de bliver forkerte når du er her.
Alt er forkert ved mig.
Men det er okay, så længe du hører på mig,
lytter, til alle ordene, også dem der ikke har nogen lyd.
Bare jeg kunne skrige.
Ikke nu, men når du ikke er her, så ville der være lyd.
Ikke denne her larmende stilhed.