Kærlige ord,
hvisken i øret,
endnu en gang.
Lader som om,
jeg tror hvert et ord,
men skriger indeni.
Bygges op,
forføres og forsikres,
for så at blive revet itu.
Løgnen er den samme,
som sidste gang,
et ekko i mørket.
Smerten i brystet,
der gemmes væk,
og breder sig i legemet.
Fortabt i drømmen,
der aldrig bliver sand,
men blot en fantasi.
Ensomheden vinder,
visionen om kærlighed,
taber endnu en gang.
Ingen sandhed at finde,
i de ting du siger,
blot tomhed og lyst.
Misbrug den bare,
min spolerede krop,
og brug den som du ønsker.
Efterlad den så,
så løgnen forbliver,
og kvæler hvert et håb.
Lad mørket omslutte mig,
lad mit indre visne,
og lad min sjæl dø.
For løgnen dræber,
hvert et menneske,
der forveksler den med kærlighed.