Fortovets skorpioner hægter sig fast i de bare ben som tøjklemmer på afveje
Metalsplinter fra trappens gelænder efterlader hænderne røde af eksem
Mavesåret svier, køkkenknivens punkterende kraft lindrer smerten som panodil
Blød om hjertet, ubejligt da knytnæven knuser de fremtrædende ribben
Virkeligheden for nærværende, gardinet taber kampen mod den bidende vinds overrumplende effekt
Indhyllet i eget komplekse edderkoppespind, brandvæsenet kæmper for at klippe det halvkvalte sind fri
Skridter rædselsslagen tilbage, gamle vaner vender tilbage og mosen indtages med hagesmæk og ske
Vader gennem provinsen med lugten af likør ånde som den valgte odor, danser på togskinnerne indtil udødeligheden bliver banket mør