På toppen sidder de store kanoner
tæller deres lettjente millioner
kigger ned på alverdens folk og fæ
der ej for fattigdommen finder læ
Solidariteten er efterhånden glemt
have al tanke på sig selv det nemt
kan jeg klare mig ganske alene
bør vel andre også vil jeg mene
Sådan har det førhen været
således er det snart blevet
vi tager hinanden forgivet
glemmer respekten for livet
Når vi de rige skal motivere
gives skattelettelser med mere
men dem allerdybest på bunden
flår man gerne brødet af munden
Medmenneskeligheden er forsvundet
individualismen har snart vundet
alting skal være så imposant
ingen plads til usleben diamant