Du har spundet dig ind i løgne
i takt til den smukkeste sang,
beruset af toner fra lyden
du hviler i løgnenes kram.
Du spandt dig i skinnende silke
En pubbe har formet din krop,
din smerte bedøves med saft fra
den snehvide gift edderkop.
Og hvis du forstyrres af hamren
og banken på panserets skind,
af de der vil vække din livsløgn
ved du, at de ej lukkes ind.
En dag vil du afvikle løgnen
den opgave tror jeg er din,
selv må du fordøje de løgne
du spandt dig med mismodets teen.
I spejlet fra giftdyrets øjne
der afventer sandhedens frygt,
den dag, du er klar til din frihed
da slipper du selv, ganske trygt.