På min næse gror en vorte
alt jeg ser, er som det sorte
dysterheden maler mægtigt
som en klippe kælver drægtigt
dræber alle lyse striber
skyldnergælden er i Riber.
Og når verden er af lave
bliver livet, ingen gave.
Alle veje er nu tomme
li'som ulden i min lomme
for i verden lever volden,
krige, kaos, sult og nød,
og den store hungerhær
kaster skygger, på enhver.
Kan der gøres meget mere, end vi allerede gør
mens vi fejer flittigt hjemme
for vor, egen gadedør.
Det er svært at mærke mening
det er nemt at give op
hvorfor er vi ikke flere
der standser og si'r stop?
Kan vi vækkes
kan vi strækkes
kan vi skabe mer' end ord.
Jeg er hæmmet, jeg er lammet,
jeg er skræmt for vid og sans
jeg tror ikke jeg har lyst til at
dele, denne dans.
Uanset hvad du kan mene
ta'r du del i livets dans
ingen afbud gælder gyldigt
om det regner eller sner
eller solen skinner her
må du ta' dit lod og vælge
det står ikke, til at sælge.