stopper tiden nu
gemmer kærligheden væk
magter ikke at være sårbar nu
denne fyr kommer med sagte skridt
tættere og tættere på
bliver bange
det er som at gå på æggeskaller
så fint så skrøbeligt
kan gå i stykker hvert sekund
gå væk
lad mig være nu
mit hjerte er ikke klar til knækket
som måske kommer en dag
vender mig i sengen
tårene triller ned
inviterer ensomheden ind
lukker alt andet ude af mit sind
der er stille nu
dynen omfavner mig
ingen andre må
komme tættere på
giver slip
sårbarheden skærer i mig som en kniv
blod rød blod
fosser ud
100 plastre ville ikke kunne hjælpe nu
maske og facaden kommer på
har altid lært at kærlighed gør ondt
vores historie slutter her
selv om den ikke rigtigt nåede at begynde
skærer det ud i pap
det gør ondt
farvel kærlighed
min følsomhed og sårbarhed
kan ikke have dig i kroppen lige nu
skrid nu
vil være alene
selv om en stemme hvisker...
Simone tag chancen
han er det værd