Hvor er du dog min kære ven
her sidder jeg nu med min pen.
Du plejer hos mig lidt at være
med ord som er for mig så kære.
Jeg føler svigt og føler savn
hvor er de ord der gør mig gavn.
Forladt i mørke og gemt væk
min tanke løbet tør for blæk.
Jeg føler med dig velbehag
men pennen fører ingen sag.
Papiret blankt og uden gnist
lidt modløs tanken den er trist.
Et åbent sind så hjælper mig
og ord der pludselig går i leg.
Nu tankerne de er på vej
i flygtighed de viser sig.
Giv slip på bånd og gør dig fri
papiret tager mod magi.
Forhåbentligt det med at skrive,
for mig er kommet for at blive.