En maler i olielampens skær,
et rødvinsglas ved hånden nær,
med flotte strøg, en himmel opstår,
lavendelblå, er farven han opnår
Han venter i stilhed, mens han tænker,
"Hvad bliver det næste, jeg billedet skænker?"
med få dup og en let hånd,
maleren knytter fugle til billedets bånd
Fuglene flyver højt med spredte vinger,
det er slet intet, der dem tynger,
mon de fløjtede lystigt og glad,
da maleren gav dem livets blad
Et sip af glasset, maleren tager,
vinen er god, den ham smager,
han må videre med dette maleri,
han lægger hånden på sit staffeli
I baggrunden, skyer han vil male,
et uvejr kommer måske på tale,
gad vide om fuglene kommer sikkert hjem,
i reden står døren vist altid på klem
Maleriet er færdigt, der er ro,
bagefter han drikker et glas eller to,
mon han det sælge kan og vil,
et nyt maleri, snart bliver til