Genskæret i mine øjne fordrejer sandheden. Var det i virkeligheden det jeg så? Substansen i rummet fordufter som dug for solen.
De uundgåelige minder der danser som silhuetter bag mine øjenlåg.
Efterladt til atomernes love. Mine sansers befriende karakter opløfter sjælens lænker, et fangeskab baseret på menneskelig tyranni.
Lad mig dvæle i underverdens tomme sale, blot for en stund. De kolde nætter har vist mig vejen, og jeg kan ikke vende om. En rejsende visionær uden identitet.