"Maybe not Bob"
Hvad er det for et navn?
Det er underligt.
Indtil for et par dage siden anede jeg ikke, hvad det var.
Da en af mine venner spurgte mig, om jeg ville med dem, svarede jeg, at jeg ikke vidste, hvad det var. Blikket, jeg modtog, gjorde, at jeg følte mig dum.
Undskyld, at jeg ikke er en af de populære børn, som bliver inviteret til alt.
Undskyld, at jeg ikke har en stor viden om popkultur.
Undskyld.
"En blævrende røv"
I dag var den første gang, jeg hørte dette udtryk.
Det kom fra min søster. Det var regnet mod mig.
Hun sagde, at hvis man slog mig i røven, ville det gøre mere ondt på hende end på mig.
Undskyld, at jeg ikke er tynd.
Undskyld, hvis jeg spiser for meget, selvom jeg sulter mig selv.
Undskyld.
"Hvordan staver du til det?"
Jeg stillede et simpelt spørgsmål. Ingen kan vide alt. Svaret jeg fik?
"Seriøst? Jeg troede det var dig der havde engelsk på A-niveau?"
Men han fortalte mig, hvordan jeg skulle stave det.
Jeg vidste ikke, at jeg skulle være god til alting. At jeg skulle være perfekt.
Undskyld, at jeg ikke ved hvordan, alle ord skal staves.
Undskyld, at jeg var nødt til, at spørge efter hjælp.
Undskyld.
"Hvad lytter du til?"
Jeg fortalte hende det. Hun ville også høre. Jeg lod hende.
"Ad, hvordan kan du lytte til det? Du ved ikke engang hvad, de synger"
Det gjorde ondt.
Jeg lytter til det, hun vil høre. Jeg kritiserer ikke. Jeg brokker mig ikke.
Jeg tvinger hende ikke til, at høre på det, jeg gør.
Undskyld, at jeg ikke deler din smag i musik.
Undskyld, at jeg ikke lytter til de samme bands som dig.
Undskyld.
"Den hat er pinlig"
Min hat? Den var en gave fra min bedste ven. Jeg elsker den.
Vi har ikke samme smag i tøj.
Hun spørger mig altid, om det hun har på, er pænt.
Undskyld, at jeg ikke går med tøj fra Prada eller Gucci.
Undskyld, at du føler det er pinligt, at blive set sammen med mig.
Undskyld.
Jeg er anderledes.
Jeg er ikke som dig.
Jeg har fejl.
Jeg er ikke perfekt.
Jeg er mig.
Jeg er ikke den tynde pige på forsiden af Vogue.
Jeg er ikke den populære pige, som alle lyster efter.
Jeg er ikke den klogeste.
Jeg har nok ikke samme smag i musik som dig.
Jeg er mig.
Skal jeg ændre mig?
For andres skyld?
Skal jeg?
Nej.
Folk skal kunne lide mig, som jeg er.
Ikke for den, jeg burde prøve at være.
Jeg har retten til at være mig selv.
Lige som alle andre.
Og jeg har afgjort retten til, ikke at sige undskyld.