Engang der i tresserne, begyndte jeg at spille fodbold. Og det var miniputter jeg skulle starte i, så jeg lånte min storebrors gamle fodboldstøvler og hans benskinner, så var jeg klar til at gå til fodboldtræning på Humlum stadion. Jeg gik til træning et par gange. inden jeg skulle med til en fodboldkamp ude i Sir, ved Holstebro. Jeg var kun med som reserve samme med en dreng mere. Og vi skulle kun i kamp, hvis der blev brug for os. Så vi blev i bussen, for det var meget koldt den dag. Vi sad der på de forreste sæder i bussen og fortalte de værste røverhistorie efter hinanden, og når vi blev for højlydte, blev buschaufføren sur, for han lå og sov på bagsædet der i bussen. Så var vi stille i en kort periode, men vi havde flere historier, der skulle fortælles, og lidt efter lidt blev vi højlydte igen. Buschaufføren blev mere, og mere sur, for hver gang det gentog sig. Det endte da også med, at vi skulle stå af bussen, for han ville gerne sove videre. Og ham, jeg sad i bussen sammen med, blev så bange for buschaufføren, at han sked i bukserne af skræk. Og jeg kom aldrig på banen, og jeg kom aldrig i kamp, for det var hele min karriere som fodboldspiller.