Til foråret os skiller


9 år siden 3 kommentarer Digte

3Til foråret os skiller
Forår · Vi sår blomster i haven, · Planter hortenciaen der stadig stå... [...]
Digte
9 år siden

Puls: 0,0

Publiceret: 0
Afgivet: 0
Modtaget: 0
Julie Neel (f. 1993)
Forår
Vi sår blomster i haven,
Planter hortenciaen der stadig står stor og flot.
Klipper hæk og pudser sølvtøj side om side,
I køkkenet med gummihandsker og småsnak.
Du kører mig til tandlægen og henter mig i stalden.
Vi drikker te i verandaen mens eftermiddagssolen dovne lys blænder mig i panden
og jeg ruller dine pudebetræk i märklin kælderen, og laver gratin til middag.

Sommer
Jeg serverer fin middag på flora danica
Jeg lover at vaske op i baljen.
vi tager betrækket af de fine møbler i stuen til fars fødselsdag
vi juler op og juler ned.
Men på vej til planteskolen ender dine højre dæk på cykelstien.
Den plejer da ikke at være her, siger du
Jeg fortæller far at jeg ikke føler mig tryg i bilen med dig mere.

Efterår
Du sidder forpustet og grå i stolen
Jeg spørger om jeg ikke skal ringe efter lægen?
Du siger nej, jeg får dig indlagt.
Du kommer dig.
Fyss'en trækker dig ud på fortovet og du går tur
Du får dig en lille fin elbil, kører i netto efter mælk
Vi spiser teboller og snakker politik
Vi læser aviser og sover til middag
Jeg vasker dit tøj og flytter ind på loftet
Nu passer jeg på dig, tænker jeg.
Så går det nok.
Og til sommer kan vi plante stokroser ved siden af brombærkrattet
Skal vi ikke anlægge en køkkenhave? Hvis du selv passer den, siger du
Dine hænder ryster mere og mere.
Du beder mig skrive adresser på dine breve.
Jeg tænker at det nok går.

Vinter
Du er så træt hele tiden. Og tid har jeg ikke nok af.
Andre må vaske dit tøj og klippe din hæk.
Engang i mellem drikker vi kaffe i køkkenet eller henter sushi
Jeg dækker bord mens du sidder i din stol.
Dine trætte krop kan næsten ikke bære dig længere
Du støtter dig til møblerne.
Jeg finder dig i sengen, jeg er faldet, siger du
Dine øjne er vilde og bange
Kom jeg hjælper dig
Nej, kom tilbage i morgen.
Din tynde krop er ingenting i mine stærke arme,
Jeg skal nok bære dig farmor
Endnu en tur på hospitalet,
Mon vi får dig hjem?
Hvis bare jeg kunne tage dig under armen som min lille hvide spids
Hvis bare du ville løftes
Men dine blå tynde ben vil ikke mere,
Du falder, jeg samler dig op
Jeg ville ønske jeg kunne holde dig ind til brystet, og fortælle dig at alt nok skal blive godt
Men det ville en løgn,
og du og jeg lyver ikke over for hinanden.

Skriv kommentar

Teksten er publiceret 12/05-2015 08:57 af Julie Neel (JBGN) og er kategoriseret under Digte.
Teksten er på 430 ord og lix-tallet er 29.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

Log på for at læse kommentarer til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.



E-bogen kan læses på iPad, iPhone, iPod Touch og Mac, samt andre e-bogslæsere som understøtter EPUB-format.

EPUB (kort for electronic publication; alternativt ePub, EPub eller epub, hvor "EPUB" er foretrukket af formatejeren) er en fri og åben e-bogsstandard af International Digital Publishing Forum (IDPF). Filen har filendelsen .epub. EPUB er designet til ikke at være formateret til et bestemt papirformat, hvilket betyder at e-bogen dynamisk kan formateres til den enkelte e-bogslæsers orientering, skærmstørrelse og skærmopløsning.