En dag jeg gik omme hos tømreren og kiggede på, at han gik og høvlede træ, gik tømreren og tyggede på skrå til den store guldmedalje. Når han var færdig med at tygge en skrå, spyttede han den lige ned i de høvlespåner, som han lige havde lavet. Han sagde til mig, at han havde hørt, at jeg snart skulle starte i første klasse. Så han syntes, at jeg var blevet stor, så han syntes, at jeg skulle have en skrå. Jo, det kunne der jo ikke ske så meget ved, der skete jo ikke noget når tømreren tog en skrå efter den anden. En skrå kunne jeg da godt tygge på for at vise, hvor stor jeg var blevet. Jeg tog den lille skrå op af den lille metaldåse, som tømreren havde, stoppede det lille skrå i munden på samme måde som tømreren, for han viste jo hvordan man gjorde. Der gik da heller ikke mange sekunder, inden at jeg stod og spyttede og mine øjne rendte i vand, min næse løb til den store guldmedalje.