med for meget i sækken
tog jeg den over hækken
og landede med røven i bækken
da jeg hørte en gnæggen
mit hjem er ikke noget fint palads
jeg tror mange vil kalde det en borg
og går det ikke godt ude i verden
sidder jeg her og plejer min sorg
jeg husker det som i går
de tog alt mit hår
og jeg fik det ikke tilbage
men jeg må ikke klage
det er bare et lille firkantet rum
her kan jeg sidde og være dum
der er plads til flere
men de orker mig ikke mere
jeg nyder mit eget velfortjente opium
mens jeg sidder og kikker ud over haven
man kan godt bliver syg af at sidde inde
somme tider føler jeg mig også gnaven
det er kun i enden det strammer
når de andre vil gi en krammer
nu lever jeg under faste rammer
og for mit vindue er der tremmer