Ar og hvide pletter er tidens testamenter til de hændelser
Der er hændt dig
[Hvid]
På mit håndled ses to lyse striber
Jeg pådrog mig disse i 7. klasse
Min klasse var ude og bade
Og badebroen skridsikre overflade
Rev mig til blods
Det er 9 år siden
Striberne bulner nu op på min håndryg
[Hvid]
Anderledes er mit slangebid
Det ligger helt fladt
På siden af min ringfinger finder man
To lyse pletter, i samme nuance
Det er 2 år siden
Disse er kommet af dryssende gløder fra en joint
[Lyserød]
På min lillefinger kno er et friskt ar, et uppercut
En boksehandskes friktion rev mig til blods
Sidenhen er såret groet sig lyserødt
Slog ikke en person
Blot en boksebold
[Lyserøde]
Ved min ringfinger og lillefinger
Er to vabler i min håndflade sprunget læk
De er der og forsvinder
De er der hver gang jeg bruger en løftestang
Og kommer altid igen
[Hvidt og Rødt]
Seneste brandvabel og nu sår er på min pegefinger
En forestilling jeg så, bad mig holde en tændstik
Mens jeg fortalte om mit første minde
Jeg fortalte ikke mit minde færdigt før
Ilden brændte mig
Hvilken historie fortæller din hånd?