Hvordan kan noget
der er mig så nært
være så fremmed?
Hvordan kan noget så varmt og trygt
være så koldt
som nætter alene under en frostklar himmel.
Alene
nu hvor jeg mister dig
i spindet af en flosset hukommelse
fremtiden er din
jeg gemmer mig i skyggen
følger dine skridt og forundres
for altid din
også nu
hvor du er din egen
en gren brækket af
ved pust fra vinden af i går
nuet er så vindstille
men træd varsomt
åh træd varsomt
hvor du går.