Mødet splittede dem ad
for mange spejle
for lidt erkendelse
for store sække
for små sko
to pattebørn
en vinterdag med sne
ingen havde lært dem
at være tætte
gøre plads til fejl
fortalt
hvad man sagde
gjorde
når helvede var løs
så
nu ses de blandt stjernestøv
vinker akavet
smiler høfligt
higer efter nærvær
et øjeblik
et NU
der aldrig finder sted