en flakkende rosenhvirvel
af ungdommens længsel
suser op ad tre sæt trapper
med dråber af sved
udenvendigt
og indenvendigt
for hvert skridt, for hvert et tal
tættere på lysinfernoet,
på ophøjelse
og englevinger
du sætter benene rigtigt
alt er perfekt
virkeligheden nærmer sig
aldrig
når man er kronprinsesse
af vores generation
en safirbelagt tiara støbt af forventninger
klæder din pande
skinnende som et bevis
på de oceaner du har skabt
af din tid og dit overskud
men i virkeligheden
findes der andre trapper
hvor trinene ikke er skabt til dine fødder
tag et skridt og gå itu
slået i stykker
som den fineste porcelænsdukke
med en skramme for livet
kan du flyve
med en stækket englevinge?