Ser mine hænder - rynkede med et tyndt skind
resignere et kort øjeblik over dette faktum, - at jeg ældes!
Mit sind, som pragmatisk diplomat, søger udvej,
kæmper og ignorerer virkelighedens stille dom.
Her i mit palads synes tiden at stå stille,
her er ingen trusler ej heller begrænsninger.
Mit væsens ungdom ånder frit og modent
tåler nutidens dom med alle dens mangler.
Tak for alt! Og se' - at jeg trods skindets forfald eksisterer.