I tanke tornadoens sus og dus
bliver virkeligheden og jeg pludselig des
et kort øjebliks guld glimt smider mig på knæ ved kongetronen
virkelighedens kongetrone, som jeg ellers sad så standhaftig i.
Min tilstedeværelse forsvinder i luft og vand
mens jeg ligger på den kolde jord
forladt af egen skygge og skikkelse
blot en usynlig overlast.
Jeg overgiver mig til mig selv
bider mine egne årer i stumper og stykker
kigger på blodet som var det fremmedes livssaft
men nej, jeg drukner i eget liv.