Forloren synes omsorgen i velfærdsstaten for tiden
i globaliseringens markedesføringsstrategi, der nu udstikker kursen fremadrettet.
Nationalistiske grænseryttere optimerer deres udbytte af nød eller griskhed,
velfærdets epicenter er relativt, enten er du borger eller investor...?
Hjemløse uniformeres under banneret, der er blå med stjerner,
symboliserer den indre harmoni, lighed og fællesskab...?
Folkevalgte opportunister i klædt glimmer og gyldne løfter
fylder rammen med elitær enighed, som var det en loge.
Herberget fyldt til bristepunktet af disse "velfærdsryttere"-
der af nød trodser jantelov, og synliggør den politiske rævekage.
Fattiggårdens baroner og baronesser som trods alt overlever
syner langsomt, men sikkert hen, reduceres til tal på bundlinjen.
De fine sale mylder af listende usete sorte sko
elfenbenstårnet står med lerfødder i politisk kakek'si.
Med folkets fornuft og individets vilje kom butterfly effekten
som nemesis for minoritetens majoritet, blev de lånte fjer plukket.
Fremtiden vokser som Fønisk af lerføddernes støv
Et socialt fællesskab, et nyt fundament, en bro mellem nationer.
Lærdom, viden og nationale kompetencer er tidens værdier.
Det er selvransagelsens tidsalder båret af erfaringens visdom.