Mit hjem er verden
ikke lille Danmark
mit hjem er grænseløs undren
ikke skemalagt fodfæste.
Mit hjem er fodsålen
her skal intet kvæles af fordommens snørebånd
mit hjem er skosålen
plads til normens dryssende hånd.
Mit hjem sprudler i nutidens sol
uden at brænde de tidsløse sjæle
mit hjem er målsættende uopnåeligt
uden at se ned på de fastlagte sjæle.
Vores hjem er fyldt med fælles hjerteblod
hvor kernen giver luft til fælles lunger
Vores hjem er hvor jorden skriger for at skrige
hvor naturen holder alle hænder.