Mona arbejder
i et stormagasin
for nogen tid siden
blev hun forfremmet
hun har fået ansvar
det bliver nok også
til en lønforhøjelse
men ikke lige med det samme
Hans arbejder
på et elværk
det har han gjort
i mange år
han er begyndt
at drikke en del
sidste år
fik de ny arbejdsformand
det var en kollega
fra afdelingen
der er ingen
der bryder sig om ham
to snakker om
at finde noget andet
Mona går meget op i
afdelingens resultat
hun er også begyndt
at snakke om
det med fagforeningen
der bestemmer for meget
det er svært
at drive forretning
når folk ikke har andet
end løn og fritid
i hovedet
Hans har haft
en del sygedage
i den senere tid
han vil hellere
gå derhjemme
og passe haven
og lave lidt sort
Mona synes
han skal tage det roligt
han har det
trods alt godt
hvor han er
efter så mange år
hun taler en del om
at begynde på et aften kursus
efter sommerferien
det er vigtigt
at udvikle sig
med arbejdet i dag
det vil også forbedre
hendes muligheder
for at få
en bedre løn
med tiden