Jeg så dig i går
Du stod med ryggen til mig
i køkkenet med hænderne
fastplantet på bordpladen
Ansigtsskelettet
smeltede ned af dit kranie
Øjeæblerne så
fælt på mig
og kinderne lå
som spejlæg på det fedtede trægulv
Jeg så dig i går
Du græd ved hendes hæslige hospitalsseng
Væk var dit skildpadeskjold
Væk var din ironiske trefork
Frem kom det forsømte jeg
Jeg så dig i går
eller var det blot
Fornemmelsen
Sansningen
Ideen om dig
Jeg i virkeligheden fik et
lynglimt af
i det ridsede bakspejl