Jeg gøgler - snurrer tallerkener på pind
Jeg kæmper - for at komme helt derind
Havde et ansvar som forholdets disponent
For at holde bevægelse i dets komponent
Jeg underholder - puster til gnisten
Jeg opvarter - fodrer chauvinisten
Kæmper med komponenternes balancering
Irriteres af den skæve kønsrollefordeling
Jeg plejer - den fremtidige generation
Jeg skumler - planlægger abdikation
Opvarter og underholder husets diktator
Forholdet var som et kabaretteater