Jeg går helt alene i mit indre univers,
der er noget der har sat sig helt på tværs,
nogen gange kender jeg det, og andre ikke,
men jeg mærker at jeg ikke kan lade det ligge.
Jeg kan mærke at det fylder, og presser på,
der er så forbandet meget jeg prøver på at forstå,
nogen gange kigger jeg, men det er ikke særligt rart,
og så skynder jeg mig væk, i en helvedes fart.
Forsvind fra mit hjerte min sjæl og mit sind,
jeg har sgu ikke selv bedt jer om at komme ind,
i er de mange dæmoner som gør mig så helvedes bange,
når i synger sorgen smerten og skammens grufulde sange.