Vi var
som en organisme
intet kunne bryde vores bånd
hver en tanke hang sammen
hvert et kærtegn føltes
som første gang
vi dansede gennem livet
i en evig brudevals.
Men en dag
blev rytmen brudt
dine kærtegn blev hverdag
de blev ubetydelige som blæsten
blæsten
der tog os med
ud af hinandens arme.