En mand befinder sig i et værelse,
med fire vægge og en usynlig dør.
Hans krop lever i nuet,
men sindet sidder fast.
Væggene er tapetseret med gamle aviser,
og på gulvet står en gyngestol.
Den er aldrig holdt op med at vippe,
og har nu knirket i femogtyve år.
Isolationen har gjort sindet gråt,
og huden lys og gennemsigtig.
Øjnene er gule og blodsprængte,
og hans tøj beskidt.
Men illusionen om lykke fylder hans hjerne,
og han er fanget i en tid hvor han befandt sig godt.
Dette har givet ham en fodlænke,
og først når han indser smerten, er nøgle fundet.