Beelzebub spiller kontrabas -
I jazzorkestret den funky treenighed -
Der holder koncert på Christiansborg -
Hver fredag klokken fire -
Hvor nonnerne danser støvledans på bordene -
Iført lak, læder og gasmaske,
Politikerne sidder i hjørnesofaerne -
Og inhalere deres cigarer -
Imens de sælger obligationer af deres sjæl -
Til hånddukkerne der sidder til højbords og trækker i trådene.
Panserpaven danser på de bonede gulve -
Imens han velsigner altervinen -
Der står i buffeten ved siden af russisk kaviar -
Som miljøaktivisterne smuglede ind med flyet -
Fra deres businesstrip til Moskva -
Hvor de unge studiner badede nøgne i spande med vand -
Midt på den røde plads tilbage i maj -
Hvor Lucifer også spillede sine progressive toner,
Og som jeg står her -
Og ser ind igennem gymnasiepigernes vinduer -
Ved jeg -
At han i aften vil spille privatkoncert for mig.