blå vægge blå rum blå luft blå ånde blå ilt alle væggene er uden konturer 
genstandene er kun synlige i deres blå nuanceforskelle 
 
undersøger det blå rum det store blå rum men du kan ikke engang se dig selv for du  
er også blå du kan heller ikke se hvem skikkelsen midt i rummet er 
 
med den blå parfume hænger stadig i rummet den blå vin står på konturerne af et blåt  
bord skikkelsen i rummet må være kvinden fra i nat 
 
du mærker efter følelsen af den blå hud de blå kurver overbeviser dig om at det  
virkelig er en kvinde 
 
din blå tunge flugter kurverne genkender smagen af kvinde hende fra i nat personen  
midt i det blå rum er altså hende fra i nat hun er her endnu 
 
da tungen når hendes blå køn begynder harpesangen der også var der i nat det er blå  
toner ja blå toner hvad skulle de ellers være 
 
nu er tonerne som sirenesang ja blå sirenesang det har du ikke hørt før men de drager  
dig du føler en blå længsel efter 
 
kønnene mødes tungerne mødes en blå forening af bevægelser begynder  
sirenesangen stopper nu spiller kroppene selv 
 
du elsker denne blå kvinde du ikke kan se det har du ikke prøvet før i det hele taget  
har du ikke prøvet at være i et blåt rum før hvor alt er blåt 
 
du kigger på kvinden spørger når alt er blåt dine kurver vinen tonerne alt alt er blåt  
tror du mig så når jeg siger at jeg elsker dig og at mit hjerte er rødt?