sig mig hvordan jeg kommer over ærgrelsens bjerge
vil jeg igen være "Nilen" som vander ørkener
hvem vil give mig endelighedens trone på
hvem vil give mig frihedens armbånd på
sig mig hvordan jeg kan leve som en fisk på landet

rose, jeg kan føle slutningen af din tålmodighed
men vent, lad mig færdiggøre mine skrig
som i århundreder har været fordærvet

hesten er skudt, min sorg er endeløs rose
jeg har gemt mine fejl bag skyggerne
det er som om du bare står der og smiler
mens jeg står her og smelter dråbe for dråbe
alligevel kan jeg ikke lade nogen træde på min værdighed
er jeg uønsket vil jeg forlade stedet
og lade min sjæl blive tilbage som et minde
ligesom en sørgende stakkel med hovedet på brystet
vil jeg forlade stedet