Hver gang jeg ser i dine
øjne.
Ser jeg det kolde blik,
det blik jeg ikke helt forstår.
De virker helt øde og forladt, som
om de gerne vil fortælle
mig noget.
Men hvad ved jeg ikke!
Hvad skal jeg gøre for at få dig
til at fortælle mig det?
Hjælp mig, så er jeg sikker på
at det nok skal gå!
Dengang var dine øjne så
levende, at man kunne se er
helt liv, spejle sig i dem!
Jeg må nok indrømme, at jeg
savner det liv.
Det liv som holder mig i gang,
som gør mig så glad for at du var
min.
Men det store spørgsmål er vel, om
du i virkeligheden er min.
Eller om du bare er en fantasi
ven.
Den kæreste jeg længes
så meget efter.
Jeg længes så meget at jeg er
rørt til tårer,
bare ved at tænke på dig!