Nu hvor alting er tilfældighed ændres vores mærkelige kærlighed.
Mit liv er fragmenter af tid der pludselig er uspoleret vitalitet.
Jeg er ked af det og dagenes foranderlighed er mest af alt mærkelig.
Jeg er glad og dagenes foranderlighed er livsopfyldelse.
Jeg ser dig igen, men på pæne måder
er I alle lidt bange for mig,
min smertende
konfronteren,
min smukke
konfronteren.

Jeg vil aldrig lyve mere og aldrig fortie flere sandheder og løgne.
Riot Grrrl gennem provinsens gader
verbaliserer alting til metropol
gennem drømme om ild og farer,

springer med faldskærm ind i en ny æra hvor ingen tør materialisere min fjerne længsel efter udfordrende livsopfyldelse.

Tanker om ikke at vide hvad der sker i morgen er påkrævet af min sjæl hvis jeg skal overleve.
Jeg er en overlever med tendens til at romantisere døden.
Jeg lever så meget at jeg mærker smerten helt ind til knoglernes marv.
Jeg er en by der ånder i selvet.
Tårerne følger obligatorisk med.

Jeg tror jeg er typen der kan lære at flyve hvis jeg fortrænger tyngdekraften som ligegyldig fortid.

Livet sker.

Nu.