Jeg drømte i nat
at nogen elskede mig.

Måske var det dig,

inden du døde,
lige før omfavnelsen.

Du stod lidt stille
og så på mig, anså mig,

jeg blev pludselig
noget helt specielt,
oplyst af spejlingen i dit blik

indtil du tog det første
skridt over vejen

og med bilens mekaniske sitren
forsvandt du,
idet jeg vågnede brat.

Drømte nogen elskede mig,
en der var i live
som et stort, mirakuløst smil,

vi kunne have gået ud
og sammen ekspanderet natten
to lysende stjerner,
drømmende,

to lykkelige søvngængere...

I nat drømte jeg,
at nogen elskede mig

men nu er jeg vågnet
går rundt som en
hvileløs tankestrejfer,

spejler mig i mit
eget tragiske blik

og kan aldrig sove igen...