En gåde skal udfoldes
En stribe ord
Støvede minder
Langs en landevej
Halter et barn
Med ødelagte lemmer
Hendes øjne - gådefulde
Fortæller om rædsler,
Som end ikke forkrøblede træk
Kan,
Mørke, dybe
Som en afgrund
Der åbner sig
Som et skrig i natten
Tyst, stille, hendøende
En smerte
Der ikke frembringes
Ved lyd
En afgrund i sindet
Der bliver stadigt
Videre - bredere - dybere
Hendes skridt er tyste
Efterlader ingen spor
Kun støvet fejes op
Og fyger
Løber i små kugler
Af illusion
Ned langs horisonten
Svinder, daler, fordamper
Med et stopper hun
Hun drejer i slow motion
Vender blikket mod dig
Mod dine øjne
Mod dit blik
Krystaller af is
Flammer i gisp
Som du stivner
Bliver sten
Opløses som sne
Og bliver sten igen
Som støvet der farer
Som støvet
Der maler hendes
Blik
Som maler
Hendes liv.